JURA.HOLLMEN.DK

Programmer >> KeyNote

[ TILBAGE TIL JURA.HOLLMEN.DK ]

Indledning
KeyNote er et gratis program, som kan bruges til at organisere noter. Du kan formatere tekst (dvs. lave indryk, ændre skrifttype og størrelse etc.) og du kan søge i alle noterne på nogle få sekunder. Du kan også indsætte hyperlinks (henvisninger) i dine noter, så du blot ved at trykke på et link i én note bliver sendt videre til en anden note. KeyNote er således det perfekte redskab til at organisere (og finde) noter med.

Det er rigtig smart. Se et skærmbillede her.

Hvilke fordele er der?

  • Noterne er overskueligt sat op i et hierarkisk system (som man let kan ændre på)
  • Alle noter kan gemmes i én database
  • Du kan søge efter tekst i alle noter på samme tid
  • Du kan bruge formateret tekst i dine noter (f.eks. ændre på skrifttype, tekstfarve, baggrundsfarve, lave indryk, lister osv.)
  • Du kan lave "links" indbyrdes mellem noterne, eller du kan lave links til andre filer/websteder (URL)

Hvilke begrænsninger er der?

  • Du kan godt indsætte billeder, men de gemmes i ukomprimeret form (hvilket betyder store filer), og kan gøre programmet langsommere. Hvis du vil have billeder i databasen, er det derfor smartest at lægge billederne som filer (f.eks. i JPEG format), i samme mappe som databasen, og så lave links til billederne (se omgåelse af begrænsninger)

  • KeyNote er ikke designet til at vise/lave tabeller. Nogle tabeller vises pænt i programmet, men de fleste gør ikke. For at omgå dette, kan du evt. lægge tabellen i billedformat i samme mappe som databasen

  • KeyNote videreudvikles desværre ikke mere, så de (små) begrænsninger som er i programmet, bliver ikke ændret/fjernet

Konklusion
KeyNote er rigtig god til at organisere tekst. Man kan let og hurtigt søge i hele databasen, og man kan formatere teksten som man vil. Desuden kan man lave links noterne imellem, og links til filer på computeren, eller på Internettet. Programmet er knap så godt til at have med billeder og tabeller at gøre, men dette kan omgås.

Download KeyNote

  • Programmet kan downloades gratis her.

Omgåelse af begrænsninger

  • Du kan lave links til alle mulige filer ved blot at skrive følgende: file:///mitbillede.jpg

  • Hvis dit billede ligger i en undermappe kan man f.eks. skrive: file:///minundermappe\mitbillede.jpg

  • Alle filer bliver åbnet med det program, som normalt åbner pågældende filtype

Lignende programmer

  • SEOnote (gratis): Et firma i Ukraine er ved at udvikle et lignende program, som både kan vise HTML (inkl. tabeller) og RTF. Programmet ser ganske lovende ud. Det er dog endnu ikke (pr. februar 2006) helt så udført som KeyNote. SEOnote kan desuden åbne KeyNote-filer, så skulle du have lyst til at skifte program, kan du gøre det uden at skulle skrive alle noterne ind igen.

  • TreePad (ikke gratis, men der findes en "light" udgave)

  • TreeDBnotes (ikke gratis, men der findes en "light" udgave)

Copyright © 2004-2006 by Mikko Hollmén Olesen